Tilbage til Historier Landevej

ABILITY: Den amerikanske paracykelrytter Clara Brown vender op og ned på synet på para-atleter

24 Aug 2021

"Jeg anser mig selv for at være meget kompetent. Jeg anser alle para-atleter for at være meget kompetente. Men der findes en idé om, at vi er "mindre end". Vi er elitesportsfolk." – Clara Brown.

Den amerikanske OL-paracykelrytter Clara Brown er en eliteatlet. Hun er en para-atlet og eliteatlet, som er indbegrebet af beslutsomhed i sin træning til OL i Tokyo 2021. I den nye film ABILITY fortæller Clara sin historie om, hvordan hun tacklede forhindringer i jagten på sportslig succes med delvis lammelse. Hun deler sine imponerende træningspas og vedholdenhed for at hjælpe med at ændre synet på para-atleter og for at vise, hvad der er muligt.

rytter med sort lazer-hjelm

“Vores mål med filmen ABILITY var at ændre på synet af, hvad det vil sige at være para-atlet,” forklarer de to instruktører Anna Wilder Burns og Jordyn Romero. “Ofte fremstiller medierne para-atleter med fokus på deres handicap. I stedet har vores tilgang til portrættet af Clara som den eliteatlet, hun er, været at vise hendes hårde træning, fokusere på hendes styrker og trække på hendes førstehåndserfaring med at have mærkaten para siddende på sig.”

rytter i skoven

Clara er født og opvokset uden for Portland i Maine og har være sportslig aktiv hele sit liv. Hendes liv blev ændret for altid, da hun kom ud for en voldsom ulykke under sin gymnastiktræning som 12-årig, hvor hun fik skader på nakken og rygraden. Lægerne var ikke sikre på, at hun ville komme til at gå igen, men efter flere års fysiske og mentale forhindringer på vejen til at få sin funktion tilbage, arbejder Clara stadig på at tilpasse sig livet som delvist lammet. Hendes vigtigste motivation for fremgang var for at blive en atlet igen.

rytter med grøn trøje

Clara var fast besluttet på at blive en del af en sport under egen kraft, og da hun gik på universitetet fandt hun ud af, at hun kunne tilpasse en landevejscykel, så den kunne fungere med hendes begrænsninger. Hun blev straks forelsket i cykling. Hendes lidenskab for cykling førte hende til det olympiske træningscenter og en plads på Team USA. Siden da er hun blevet en dominerende atlet med stor succes på verdensplan, hvor hun har fastslået sin plads på det amerikanske paralympiske hold i Tokyo.

rytter med sin lazer-hjelm

ABILITY ser tilbage på Claras inspirerende historie om modstandskraft i lyset af de mentale og fysiske forhindringer, som hun stadig møder i sin kamp for at komme ud over sin situation og ændre synet på para-atleter. “Gennem hendes historie viser vi, hvad hun er i stand til,” siger Wilder Burns og Romero. “Hvor sej hun er som en atlet, der ikke lader ydre omstændigheder definere, hvem hun er.”

 

Se ABILITY her: https://www.ability-film.com